Projekt Kædereaktion – Fællesskab hos Bornholms Politis Idrætsforening

Bornholms Politis Idrætsforening søger støtte til indkøb af en ekstra TACX-bike – en avanceret motionscykel, som kan bruges til virtuel cykling af forskellige ruter, herunder Bornholm Rundt. Dette vil give endnu flere medarbejdere og medlemmer mulighed for at dyrke motion i fællesskab og fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen.

I de seneste år har Bornholms Politi implementeret en sundhedsstrategi, der blandt andet har muliggjort motion i arbejdstiden og forbedret arbejdspladsens fællesskab. Idrætsforeningen driver motionsrummet, som er åbent 24/7 for ca. 100 ansatte, deres familier og pensionerede kolleger – i alt ca. 350 brugere.

Indkøbet af en ekstra TACX-bike vil imødekomme den store efterspørgsel, idet den eksisterende cykel har været yderst populær og ofte fuldt booket. Cyklen bruges både til træning og opvarmning og styrker sammenholdet på tværs af medarbejdergrupper.

Foreningens medlemmer deltager aktivt i mange lokale sportsbegivenheder, og idrætsforeningen bidrager dermed til at styrke det lokale fællesskab og den gode energi på Bornholm.

Stem på Projekt Kædereaktion, hvis du vil være med til at holde gang i sundheden hos Bornholms Politis Idrætsforening