Værd at vide

Tømningsordningen på Bornholm

Mange sommerhuse og fritliggende ejendomme på Bornholm er ikke tilsluttet det offentlige kloaknet. I stedet benytter de septiktanke eller bundfældningstanke til håndtering af spildevand. For at sikre korrekt håndtering af slam har Bornholm en ø-dækkende tømningsordning, som varetages af Bornholms Kloakservice på vegne af Bornholms Energi & Forsyning.

Her er, hvad du skal vide om ordningen: 

 

Hvor finder jeg tømningsplanen? 

Tømningsplanen for septiktanke offentliggøres på Bornholms Kloakservices hjemmeside. Her finder du også regulativet fra Bornholms Regionskommune.  

Hvis du har spørgsmål om tømning, kan du kontakte dem direkte på telefon 56 95 91 05. 

 

Hvordan fungerer tømningsordningen? 

Alle bundfældningstanke bliver tømt mindst én gang om året, som foreskrevet af myndighederne. Tanken tømmes for slam, som transporteres til et renseanlæg for videre behandling. Vand, der afvandes fra slammet, ledes tilbage i tanken, hvilket er nødvendigt for tankens funktion. 

Hvis én årlig tømning ikke er nok, kan du aftale ekstra tømninger med Bornholms Kloakservice. Udgifter til ekstra tømninger betales af dig som grundejer. 

 

Hvad koster tømningsordningen? 

De aktuelle priser for tømningsordningen kan findes her. 

  

Hvad er dit ansvar som grundejer? 

Som grundejer skal du: 

  • Sørge for, at tankens dæksel er synligt og let tilgængeligt. 

  • Undgå at bruge overdreven mængde kemikalier, da det kan hæmme de biologiske processer i tanken. 

  • Sikre, at der ikke skylles genstande som engangsklude eller hygiejnebind i tanken. Du finder vores råd om hvad man ikke må smide i toilettet her.

     

Hvis du har en køkken- eller sivebrønd, er det også dit ansvar at sikre, at den fungerer korrekt. 

 

Miljømæssig sikkerhed og certificering 

Bornholms Kloakservice, der står for tømningen, er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter ISO-standarder. Dette sikrer, at tømningsordningen håndteres miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler. 

 

Spørgsmål og kontakt 

Er du i tvivl om noget, kan du kontakte vores kundeservice56 90 00 00 eller Bornholms Kloakservice på 56 95 91 05. 

Se mere om vores spildevand