Værd at vide
Påbud om forbedret rensning
Har du fået påbud om forbedret rensning og at du skal kvalitetssikre dit spildevand? Der er typisk tale om ejendomme i det åbne landskab langt fra offentlig kloak, hvor spildevandet typisk siver ud til søer eller åer. Ikke altid til gavn for dyr eller planter – i f.eks. Spellinge Å, Gyldenså og Kobbeå.
Hvad betyder påbuddet?
Påbuddet om forbedret rensning gælder typisk for ejendomme uden tilslutning til offentlig kloak. Det skyldes, at spildevandet fra disse ejendomme kan belaste naturen, fx ved at påvirke nærliggende søer, åer eller vandløb negativt. Som ejer har du ansvar for, at dit spildevandsanlæg lever op til de krav, der sikrer en bedre rensning for at beskytte miljøet.
Når kommunen giver påbud om forbedret rensning af spildevand for ejendomme i det åbne land har du to muligheder:
Bornholms Spildevand:
Du kan vælge at lade Bornholms Spildevand etablere og drive den del af renseanlægget som ligger efter bundfældningstank/septiktank/trixtank – mod betaling af tilslutningsbidrag og løbende vandafledningsbidrag. Du skal fortsat etablere og drive kloakinstallationer frem til og med bundfældningstank/septiktank/trixtank.
Den private løsning:
Du kan selv etablere en ny bundfældningstank med renseanlæg eller forbedre det eksisterende anlæg, så det opfylder de nye rensekrav – og herefter drive det som hidtil på privatbasis.
Hvis bundfældningstank/ septiktank/ trixtank er af ældre dato, og ikke er VA godkendt, skal den normalt også udskiftes. Hvis du er i tvivl om din tank er VA godkendt kan du kontakte din lokale kloakmester. En VA-godkendelse er en frivillig dansk ordning for vand- og afløbsprodukter. VA-mærket er anerkendt og respekteret i branchen.
Husk en ny bundfældningstank også skal være CE-mærket. Hvis bundfældningstanken skal udskiftes, så husk at du skal afholde eventuel udgift forbundet med at koble eksisterende bundfældningstank til det nye renseanlæg.
Priser:
Bornholms Spildevand
Hvis du vælger løsningen med Bornholms Spildevand, etablerer vi et nyt renseanlæg på ejendommen i form af et tryknedsivninganlæg, beplantet filteranlæg eller minirenseanlæg. Disse rensemetoder opfylder rensekravet ”SO” eller ”SOP”, som kommunen stiller krav om. Bornholms Spildevand vil vurdere hvilken renseløsning, der er mest hensigtsmæssig.
Bornholms Spildevand udfører og driver renseanlæg
Overslag pr. 01.03.2023
Omkostninger til ny bundfældningstank / anslået pris | 50.000,00 | |
Tilslutningsbidrag | 35.317,50 | |
Vandledningsbidrag / fast / tømning af septiktank / årlig udgift | 745,00 | |
Årligt vandforbrug / variabel afgift / f.eks. 100 m3 / 40,45 kr. / m3 | 4.045,00 | |
Årlig samlet driftsudgift | 4.790,00 | |
Samlet omkostning første år | 90.107,50 | |
Samlede omkostninger de første 10 år | 133.217,50
|
|
Alle priser er inklusiv moms. |
Du er velkommen til at kontakte kundeservice på 56 90 00 00 – for yderligere oplysninger. Vi står altid klar til at komme forbi og – helt uforpligtende – kigge på dit anlæg.
Du kan se mere om gebyrer og takster på spildevand her
Den private løsning
Du udfører og driver selv renseanlæg
Overslag pr. 01.03.2023
Omkostninger til nyt anlæg / anslået pris | 80.000,00 | |
Årlig tømning af septiktank / tømningsordning | 528,38 | |
Årlig statsafgift spildevand / ex.: 100m3 /0,79 kr. pr. m3 | 79,00 | |
Årlig driftsudgift det første år | 607,38 kr. | |
Samlet omkostning det første år | 80.607,38 | |
Samlet omkostning de første 10 år | 80.073,80 | |
Alle priser er inklusiv moms. |
Økonomisk hjælp
Hvis de økonomiske krav ved rensningspåbuddet er en udfordring, findes der hjælpeordninger. De kan give fristforlængelser, mulighed for afdragsordninger på tilslutningsbidrag eller lade spildevandsselskabet etablere anlægget mod afdrag over 20 år.
For at være berettiget skal du bl.a. opfylde indkomst- og formuegrænser, og søge via Bornholms Regionskommune.
Se mere om vores spildevand