Værd at vide
Skal du grave? Husk at tjekke ledninger i jorden
Inden du begynder at grave, uanset om du er privatperson, entreprenør eller virksomhed, skal du vide, hvor der ligger ledninger i jorden. Det handler både om sikkerhed, ansvar og omtanke for de fælles forsyningsnet, der binder Bornholm sammen.
Inden du begynder at grave, uanset om du er privatperson, entreprenør eller virksomhed, skal du vide, hvor der ligger ledninger i jorden. Det handler både om sikkerhed, ansvar og omtanke for de fælles forsyningsnet, der binder Bornholm sammen.
For at finde ud af, hvor ledningerne ligger, skal du oprette en graveforespørgsel i Ledningsejerregistret (LER).
LER er en platform, hvor både private og professionelle kan få oplysninger om, hvilke ledninger der findes i det område, man planlægger at arbejde i.
Gå til LER.dk og opret en graveforespørgsel
Hvorfor skal jeg søge i LER?
Når du søger i LER, sikrer du, at gravearbejdet foregår sikkert og lovligt, uden risiko for at beskadige el-, vand-, fjernvarme- eller kloakledninger.
Det beskytter både dig og de fælles ressourcer, vi alle er afhængige af.
Det skal du være opmærksom på
-
Alle – både private og professionelle – skal søge i LER, inden de graver.
-
Ledninger på privat grund ejes af grundejeren og vises ikke nødvendigvis i LER.
-
Private stikledninger kan ofte findes i Byggesagsarkivet.
-
Du må først begynde at grave, når alle relevante ledningsejere har sendt oplysninger som svar på din graveforespørgsel.
Har du spørgsmål?
Har du ansøgt LER, men har yderligere spørgsmål til vores ledninger eller deres placeringer, kan du kontakte vores kundeservice på tlf.: 5690 0000.
Læs mere om vores el