Værd at vide

Sommerluk eller efterårets kommen

Her kan du læse om, hvordan du indstiller din fjernvarme til sæsonskifte.   

Har du en fjernvarmeunit fra før eller efter 2014?   

Fjernvarmeunits der er ældre end 2014, skal du selv sommerlukke for. Medmindre du har efterinstalleret en vejr-kompensator, altså en udendørs vejrføler uden for din bolig.   

Fjernvarmeunits der er yngre end 2014, skal du ikke gøre noget ved. De lukker automatisk ved hjælp af vejrkompensatoren med en udendørsføler.   

Som en tommelfingerregel skal du ikke indstille på radiatorernes eller gulvvarmens termostater, når fyringssæsonen starter eller slutter. Her skal du kun regulere din fjernvarmeunit.

Hvis du tager på ferie i fyringssæsonen, kan du se mere her.

 

Sommerluk på din fjernvarmeunit (ældre end 2014, uden vejrkompensator) 

Du kan spare 3-5% varme ved at lave et sommerluk på din fjernvarmeunit. Sommerlukkes der på din fjernvarmeunit, behøver du ikke skrue på dine termostater til radiatorer eller gulvvarme. Så sparer du både penge og skruer ned for CO2-udledningerne til gavn for klimaet.    

   

Sådan sommerlukker du for fjernvarmen 

Det tager kun 5 minutter at sommerlukke for fjernvarmen. Du sommerlukker ved at   

  • dreje sommerventilen  

  • slukke for cirkulationspumpen

I denne film kan du se, hvordan du lukker for sommerventilen til det varme vand til radiatorerne (1:59 min.)  

   

Hvornår sommerlukker jeg? 

Typisk er det midt-maj, men mærk efter i forhold til vejret og din egen komfort derhjemme. Vi er jo på Bornoholm med køligt forår og lunt efterår. De nyere units sommerlukker, når der er 20 grader (skyggetemperatur) udenfor.  

Sommerluk for fjernvarmen ved at dreje sommerventilen og slukke for cirkulationspumpen.  

   

Efteråret kommer – tænd langsomt for varmen

Har du en fjernvarmeunit, der er yngre end 2014 eller efterinstalleret en udendørs vejrkompensator, vil den automatisk lukke langsomt op for varmen og regulere din fremløbstemperatur efter temperaturerne udenfor.  

Er din fjernvarmeunit ældre end 2014, så begynder du med at skrue langsomt op for varmen.   

Drej langsomt op over flere gange for at dække husets behov.   

   

  1. Start fyringssæsonen med at sætte fremløbstermostaten på 2. Det svarer til en temperatur på 35-40 grader i din fjernvarmeunit. 

  2. Når det bliver koldere i vejret, er det ikke nødvendigt at skrue på dine radiatorer. Hæv temperaturen ved at sætte fremløbstermostaten på fjernvarmeunitten på 3. Det svarer til at hæve temperaturen 10 grader.   

  3. Når kulden virkelig bider, så fortsæt med at skrue op for fremløbstermostaten efter behovet i dit hus.  

 

Fremløbstermostaten sidder på din fjernvarmeunit, og den ligner termostaten på en radiator.  

Se mere om vores varme