Værd at vide

Vi passer på grundvandet

Rent drikkevand begynder med sundt grundvand. Derfor arbejder vi målrettet for at beskytte de områder, hvor grundvandet er mest sårbart – til gavn for både nuværende og kommende generationer på Bornholm.

For at sikre rent drikkevand i mange år frem samarbejder vi med lodsejere om at beskytte grundvandet omkring vores drikkevandsboringer. Det sker gennem aftaler, der tager hensyn til både natur, landbrug og vandforsyning.

Aftalerne – også kaldet dyrkningsaftaler – handler typisk om at begrænse eller undgå brugen af pesticider og andre stoffer i særligt følsomme områder. På den måde passer vi på grundvandet, før det bliver til drikkevand i hanerne rundt om på øen.

Områderne udpeges af kommunen og omfatter blandt andet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og andre prioriterede indsatsområder, hvor grundvandet har behov for særlig beskyttelse.

Af hensyn til åbenhed og gennemsigtighed er aftalerne offentligt tilgængelige. Her kan du se de aftaler, der er indgået for at beskytte grundvandet i udvalgte områder på Bornholm.

Aftaler om grundvandsbeskyttelse

Læs mere om vores vand