Sælg din strøm
lokalt

Har du solceller eller en vindmølle, og producerer du mere strøm, end du selv bruger? 
Så kan du sælge din overskudsstrøm til os som din produktionselleverandør. Det er nemt, lokalt og uden abonnement eller skjulte tillæg. 
 
Som elkunde hos os får du en enkel produktionsaftale med en god pris for din strøm. Og en sikker og nem udbetaling hver måned.

Tjen penge på strøm, du ikke bruger

Producerer dit solcelleanlæg eller din vindmølle mere strøm, end du bruger? Så får du betaling for den grønne energi, du sender ud i elnettet.

Med en produktionsaftale hos os gør vi det enkelt. Vi køber din overskudsstrøm og sørger for alt det praktiske, mens strømmen sendes videre til resten af øen.

Som elkunde hos Bornholms Energi & Forsyning koster det dig ikke ekstra. Du får ingen nye abonnementer, men en fast månedlig udbetaling.

Kom i gang med at sælge din strøm

Tre gode grunde til at vælge os som din produktionselleverandør

En lokal og nem løsning til din overskudsstrøm

Ved at vælge os som din produktionselleverandør får du ikke bare en god pris for din grønne strøm – du bliver en del af et lokalt fællesskab. Vi gør det nemt for dig at bidrage til et mere bæredygtigt Bornholm og sikrer samtidig, at din overskudsstrøm kommer godt videre ud på øens net – samtidig med at du slipper for ekstra omkostninger og papirarbejde. 

Vi er dit lokale elselskab, og her får du en lokal og enkel løsning til at sælge din grønne strøm – uden besvær. 

Sælg din strøm

Hvem kan få en produktionsaftale?

For at sælge din overskudsstrøm til os, skal du være elkunde hos os. Er du ikke elkunde endnu, kan du nemt blive det og samle el og produktion ét sted.

Du skal have et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle, der producerer mere strøm, end du bruger. Vi sørger for, at overskuddet sendes ud på nettet, og at du får betaling for det.

Er dit anlæg er omfattet af aftagepligt, er du bundet til Energistyrelsen som leverandør. Du skal fravælge aftagepligten, før du kan skifte til os. Det kan tage op til tre måneder. Selve afmeldingen foregår hos Energistyrelsen.

Kontakt os ved spørgsmål

Hvad kan jeg tjene på at sælge
min overskudsstrøm?

Vælger du at indgå en produktionsaftale med os, får du betaling baseret på den aktuelle spot-timepris på elbørsen. Spotprisen ændrer sig time for time og bestemmes af markedet.

Vi udbetaler dig prisen pr. kWh, fratrukket de nødvendige omkostninger til Energinet, dit elnetselskab og os. 

Hvad kan jeg tjene?

Hvornår skal jeg betale skat af min overskudsstrøm?

Du skal som udgangspunkt ikke betale skat, medmindre du tjener mere end 7.000 kr. om året på at sælge overskudsstrøm. Sælger du mere end det, skal du skrive 60 % af det overskydende beløb på din årsopgørelse. 

Er I to, der ejer anlægget (for eksempel som ægtepar), har hver person et bundfradrag på 7.000 kr. Det betyder, at I samlet kan sælge for op til 14.000 kr. uden at skulle betale skat. Det strømforbrug, du selv dækker med dine solceller, er naturligvis skattefrit. 

Se mere her

Kom i gang allerede i dag

Ofte stillede spørgsmål

Fordi vi udbetaler til dig som privatperson. Salget af overskudsstrøm fra egen husstand er momsfrit, så du får hele beløbet – uden moms og uden ekstraregninger. 
Du får betaling efter elbørsens spotpris, fratrukket de lovpligtige gebyrer til Energinet, dit netselskab og vores håndteringstakst. Vi sørger for at trække det hele fra og udbetale resten til dig – nemt og gennemsigtigt. Se priseksempel her. 
Vi tilbyder produktionsaftaler til solcelleanlæg og husstandsvindmøller. Det vigtigste er, at anlægget producerer mere strøm, end du selv bruger – så kan vi købe dit overskud. 
Ja. For at få en produktionsaftale hos os som din produktionselleverandør, skal du også være elkunde hos os Bornholms Energi. Vi tilbyder en lokal løsning – både hvad angår din el og din overskudsstrøm. 
Så får du ikke betaling for den strøm, du sender ud på elnettet. Strømmen går stadig videre til andre – men uden en produktionsaftale går fortjenesten uden om dig. Så det kan godt betale sig at få aftalen på plads. 
Du får udbetaling én gang om måneden – automatisk. Du vælger selv, om pengene skal gå ind via betalingsservice eller nemkonto. 
Nej, hos Bornholms Energi er der ingen binding. Du kan opsige din produktionsaftale, med 1 måneds varsel til udgangen af en måned – vi synes, det skal være fleksibelt og enkelt at sælge sin strøm. 
Balancetariffen er en lovpligtig afgift, som dækker omkostningerne ved at sikre, at der hele tiden er balance i elnettet mellem hvor meget strøm vi alle sammen bruger, og hvor meget der bliver produceres. Tariffen opkræves af Energinet – og vi trækker den automatisk fra, inden du får din udbetaling. Du slipper altså for at gøre noget selv. 
Hvis dit anlæg er omfattet af aftagepligt, er du bundet til at sælge din strøm til Energistyrelsen. Det betyder, at du ikke kan få en produktionsaftale med Bornholms Energi, før du har fravalgt aftagepligten. Vær opmærksom på, at det kan tage op til tre måneder. Se mere hos Energistyrelsen. 
Du får automatisk en opgørelse over din solgte strøm hver måned – sammen med din udbetaling. Den viser, hvor meget strøm du har solgt, og hvilken pris du har fået. 

Disclaimer: Der tages forbehold for evt. fejl, ny lovgivning og løbende ændringer i materialerne i spørgsmål og svar-sektionen (FAQ). Det er derfor at anse som en vejledende funktion, der ikke kan udgøre for rådgivning. Vi bestræber os på at ajourføre materialerne, men hvis du er i tvivl, så kontakt os.