Sådan foregår tilslutningen til fjernvarme
1. Vi planlægger sammen med dig
Inden arbejdet går i gang, aftaler vi et opstartsbesøg hos dig. Her gennemgår vi din ejendom, aftaler hvor der graves, hvor fjernvarmen føres ind i huset, og hvor fjernvarmeunitten placeres. Du får svar på dine spørgsmål, og vi sikrer, at løsningen passer til dit hjem.
2. Vi etablerer fjernvarmen
Når planlægningen er på plads, graver vi stikledningen frem til din bolig. Vi tager hensyn og rydder op efter os, så din grund bringes tilbage i ordentlig stand. Der kan forekomme lidt støj og aktivitet undervejs, men vi bestræber os på at genere mindst muligt.
3. Du får varme i huset
Når stikledningen er klar, installerer VVS-installatøren fjernvarmen i din bolig. Selve installationen tager typisk én dag. Herefter gennemgår vi anlæg og måler med dig, så du føler dig tryg ved din nye varmeforsyning. Du har nu fjernvarme til både radiatorer og varmt brugsvand.