Vores varme er baseret på 99,98 % vedvarende energi

Hos Bornholms Varme A/S kan vi med stolthed sige, at vores fjernvarme er baseret på 99,98 % vedvarende energi. Det betyder, at næsten al den varme, der løber gennem dine radiatorer, produceres med respekt for klimaet og med rødder solidt plantet i det bornholmske.

Varmen produceres primært ved afbrænding af lokal halm og træflis, som bidrager til en stabil og mere klimavenlig varmeforsyning sammenlignet med mange individuelle løsninger.

Når du vælger fjernvarme fra os, er du derfor med til at styrke både forsyningssikkerheden, den grønne omstilling og det lokale erhvervsliv på Bornholm.

Biomasse fra halm og flis – lokalt og ansvarligt

Halm fra bornholmske marker

Halm er et vigtigt brændsel i vores fjernvarmeproduktion. Vi anvender halm i vores halmkedler i Nexø, Østerlars, Klemensker og Hasle, og halmen købes direkte hos bornholmske landmænd.

For at sikre høj forsyningssikkerhed fordeler vi halmen mellem vores varmeværker, så alle fjernvarmekunder har stabil varme – også i de kolde perioder.

Træflis med fuld sporbarhed

Vores træflis er produceret på Bornholm og består hovedsageligt af resttræ fra skovbrug og træindustri. Der fældes ikke træer alene med det formål at producere træflis til fjernvarme.

Vi stiller krav om fuld sporbarhed, så træflisen kan føres tilbage til hugststedet eller til den produktion, hvor resttræet er opstået. Samtidig overholder vi både danske og europæiske lovkrav, og vores træflis er certificeret eller kontrolleret af en uvildig tredjepart.

Fjernvarmedeklarationer

Alle vores fjernvarmedeklarationer for 2025 er grønne. Det betyder, at varmen produceres med et meget lavt CO₂-udslip, lavere end ved individuel opvarmning med luft-til-vand-varmepumpe.

Du kan også downloade en oversigt over aftaler med koncern- og interesseforbundne selskaber for Bornholms Varme A/S

Fjernvarmdeklaration
Bornholms Varme A/S

Fjernvarmdeklaration
Hasle

Fjernvarmdeklaration
Nexø

Fjernvarmdeklaration
Østerlars, Østermarie
og Gudhjem

Fjernvarmdeklaration
Aakirkeby og Lobbæk

Aftaler med koncern- og interesseforbundne
selskaber for Bornholms Varme A/S

 

Se mere om vores varme