Vær med til at forme
øens forsyning

Vi vil skabe en bæredygtig ø sammen med bornholmerne. Derfor arbejder vi for, at vores forsyning af el, vand, varme og spildevandsrensning bidrager positivt til samfundet – miljømæssigt, socialt og i måden vi driver virksomhed på.

Som en af øens største arbejdspladser tager vi ansvar for gode vilkår for vores medarbejdere og stiller de samme krav til vores samarbejdspartnere. Vores mere end 150 kolleger er med til at holde Bornholm kørende hver dag, og dem vil vi passe på – for deres, øens og virksomhedens skyld.

Søg job hos os

Vi vil være Bornholms bedste arbejdsplads

I en tid, hvor konkurrencen om dygtige medarbejdere, er hård, vil vi sikre, at vi fortsat både kan fastholde dem vi har og kan tiltrække nye. Derfor vil vi være Bornholms mest attraktive arbejdsplads. Nøgleordene for os er kompetenceudvikling, tydelige karrierespor og høj trivsel. Vi har generelt en meget høj medarbejdertilfredshed (2025).

Se ledige stillinger

Vi har brug for mange forskellige ansatte

Vi har brug for mange forskellige medarbejdere, der har forskellige typer af erfaringer og perspektiver. Det øger vores evne til at tænke i nye baner og leder til mere robuste beslutninger. Derfor vægter vi et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere med forskellige fagligheder, køn, alder, erfaring og etnicitet føler sig velkomne.

send uopfordret ansøgning

Malene blev den første kvinde på vores renseanlæg i Rønne

Malene Eleonora Møller er den første ansatte kvinde på vores Renseanlæg i Rønne. Vi vil gerne have endnu flere kvinder ind i vores branche, som historisk har været besat af mænd. Derfor har vi for eksempel opsat måltal for kønsfordelingen i alle ledelseslæg. Det er også årsagen til, at vi på flere af vores toiletter har opsat beholdere med bind og tamponer.

Se indslag her Søg job hos os

Sikkerhed er afgørende

I en branche, der er forbundet med sundheds- og sikkerhedsrisici, er sikkerhed på arbejdspladsen afgørende. Alle vores medarbejdere skal kunne komme sikkert hjem fra arbejde. Derfor prioriterer vi en stærk arbejdsmiljøorganisation.

Se ledige stillinger hos os

Vi vil skabe en bæredygtig ø med bornholmerne – og dig

Vores bæredygtighedsstrategi udstikker retningen for, hvordan vi gerne vil arbejde med bæredygtighed. Bæredygtighed skal være den røde tråd, der løber gennem Bornholms Energi & Forsyning i alle vores fire forsyningsområder.

Se vores ESG-regnskab

Menneskerettigheder gælder også for vores leverandører

Som en virksomhed der er med til at drive den grønne omstilling, er vi afhængige af udvinding af materialer fra områder, hvor menneskerettigheder er under voldsomt pres. Derfor har vi tilsluttet os FN’s Global Compact. Det er verdens største initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet og sætter en global standard for, hvordan virksomheder arbejder med deres bæredygtige udvikling.

FN’s Global Compact sØG JOB

Vi har en whistleblowerordning whistleblowerordning

Whistleblower-ordningen i Bornholms Energi & Forsyning giver vores medarbejdere, eller andre vi samarbejder med, mulighed for anonymt at indberette hvis vi overtræder lovgivningen eller vores egne regler.

Whistleblowerordning