Værd at vide

Hvorfor er din elpris anderledes
end naboens?

Der vil næsten altid være forskel på din og din nabos elregning. Også selvom i bruger den samme mængde strøm og har samme produkt. Det afhænger nemlig af, hvornår på dagen strømforbruget ligger. 

Med TimeEnergi følger selve strømprisen udviklingen på den nordiske elbørs. Her bestemmes prisen af udbud og efterspørgsel på strøm. Strømprisen ændrer sig time for time; eksempelvis kan strømmen koste 3,12 kr./kWh i én time og 0,30 kr./kWh seks timer senere. Prisen er derfor dynamisk og varierer dagligt. 

Din gennemsnitlige pris bliver højere, hvis en større del af dit forbrug ligger i de dyre timer frem for de billige. Derfor kan du spare penge ved at flytte dit strømforbrug til tidspunkter med lavere priser. Når du modtager elregningen, vises en gennemsnitlig pris pr. kWh, som afspejler dit faktiske timeforbrug ganget med markedsprisen fra Nord Pool. 

 

Strømpriserne topper typisk to gange dagligt: 

  1. Om morgenen, når samfundet starter op. 

  2. Om aftenen, når folk kommer hjem fra arbejde og bruger strøm til madlavning, TV, vask osv

Den gennemsnitlige pris pr. kWh vil givetvis være forskellige fra din nabos. Fordi der kan være stor forskel på, hvornår på døgnet du og din nabo bruger strømmen, og hvor mange kWh der er brugt i dyre timer henholdsvis billige timer. 

 

Se hvordan du kan spare på strømmen her 

En anden post på elregningen er nettariffen, som dækker omkostningerne for transport og vedligeholdelse af elnettet på Bornholm. Nettariffen varierer og kan påvirke elregningen på samme måde som strømprisen. Særligt mellem kl. 17 og 20 er nettariffen højere, hvilket skal motivere til at undgå strømforbrug i disse timer. 

Vil du vide mere? 

Hvis du vil forstå, hvordan nettariffer præcist påvirker din elregning, kan du se mere her.

Se mere

Du er også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 56 90 00 00, hvis du har spørgsmål. 

Se mere om vores el